Monopol-myndighed kan gennemtvinge salg af 1.000 spillekiosker
Coral og Ladbrokes er to af de største betting-selskaber i Storbritanien med henholdsvis 2.100 og 1.845 fysiske spillekiosker, og når de i løbet af foråret med al sandsynlighed får gennemført deres længe ventede fusion, vil det bringe dem vel op over konkurrenten William Hill, der i dag sidder på den britiske betting-trone. Nu er der imidlertid blevet slået skår i glæden, efter det er kommet frem, at englands monopol-myndighed, Competition Markets Authority (CMA), potentielt vil kræve en fjerdedel af Ladbrokes-Corals 4.000 betting-butikker solgt. Det skriver City AM.
London-avisen skriver, at det oprindeligt var anslået, at et salg mellem 300 og 500 butikker ville være tilstrækkeligt, til at sikre fair konkurrence, men ifølge unavngivne kilder er det tal nu mere end fordoblet. Ydermere er det ikke tilstrækkeligt for Ladbrokes-Coral at lukke spillekioskerne, de skal således overdrages til mindre spillefirmaer, hvilket yderligere sætter Ladbrokes-Coral i en ufordelagtig situation i forbindelse med de mange salg.
Oprindeligt var fusionen planlagt til at blive iværksat i næste uge, men nu kan påstyret omkring de mange spilkiosker altså betyde en udsættelse af starten. Alligevel fastholder selskaberne stadig, at den endelige fusion finder sted sidst i juni måned som oprindeligt aftalt.
Lykkedes det Coral Gala og Ladbrokes at fusionere, vil selskabet ende med en årlig indtægt på næsten 20 milliarder kroner, og derved skyde sig op blandt de største sportsbetting-selskaber i verden. Det er ikke mere end to måneder siden, at den sidste store fusion skete i gamblingverdenen, da Betfair og Paddypower slog pjalterne sammen.