Unibet fortsætter fremmarch: Fordobler profit i årets første kvartal

“Whether you think you can, or you think you can’t – you‘re right”, sagde den amerikanske forfatter Henrik Ford en gang, og noget kunne tyde på han havde ret. Så sent som i februar måned fortalte Unibet Danmarks pressechef, Per Marxen, hvordan man forventede 2016 ville blive det bedste år nogensinde for betting-, kasino- og pokerudbyderen, og efter selskabets direktør, Henrik Tjärnström, i morges fremlagde regnskabet for årets første kvartal, må man være tilbøjelig til at give ham ret.

Læs også: Unibet med rekordresultat: “2016 bliver bedste år nogensinde”
Og: 
Unibet-Manager: – Vi kommer til at blive markedsledende

Således viser regnskabet, at selskabet har fordoblet deres profit efter skat. Årets første tre måneder kastede således £20 millioner af sig, mens samme periode sidste år “blot” står noteret for et overskud på £10 millioner. Yderligere er Unibets indtægt steget 61 procent til £76,1 millioner i samme periode, hvilket i høj grad skyldes den enorme tilstrømning af aktive spillere. Mens der sidste år var 612.269 kunder i databasen, er der i dag registreret 1.006.365 spillere, der jævnligt benytter sig af selskabets spiludbud.

“Unibets har fortsat udviklingen af stærk vækst i første kvartal (…). Bruttoindtægten i Norden er steget 58 procent, mens Vesteuropa har oplevet en stigning på 63 procent (…). Det er en signifikant større vækst end det generelle marked, og indikerer, at vi fortsætter med at vinde markedsandele på alle fronter”, udtalte Henrik Tjärnström ved dagens pressemøde.

Det er muligt at læse selskabets kvartalsrapport her.