Full Tilt og PokerStars får comeback i Amerika
Det er mere end fire år siden, amerikanerne sidst har kunne spille på PokerStars og Full Tilt, efter den skæbnesvangre ‘Black Friday’ fandt sted den 13. april 2011. Siden har pokerspillere og -udbydere lobbyet hårdt for onlinepokerens tilbagevenden til Amerika, og mens mindre pokersider efterhånden ar begyndt at operere i enkelte stater, så har der stadig ikke været delt en eneste hånd på Stars eller Full Tilt på trods af Amayas milliardinvesteringer.
Det ser imidlertid ud til at blive lavet om nu. I nat kunne Amaya Inc. nemlig afsløre i en pressemeddelelse, at selskabet endelig har fået lovning på at kunne udbyde deres pokerprodukter i New Jersey gennem de populære PokerStars og Full Tilt Poker-brands.
“Vi er meget tilfredse med at kunne tilføje New Jersey til den lange liste af regulerede markeder, der finder PokerStars og Full Tilt egnede til at udbyde real-money online gaming”, udtaler Amayas Direktør, David Baazov i pressemeddelelsen.
“Vi ser frem til at udbrede vores populære brands, innovative teknologi, dygtighed inden for marketing og verdensklasse sikkerhed og spilintegritet til det voksende New Jersy gaming-markede. Vi vil komme med yderligere information om vores lanceringsplaner i den nærmeste fremtid”, lyder det videre fra Baazov.
Der er endnu ikke sat dato på genåbningen, og selv når det sker, vil det stadig ikke være muligt for de amerikanske pokerentutiaster, at prøve kræfter med deres europæiske modstykker. Således vil der altså stadig være tale om et lukket markede i staten. Ikke desto mindre må det ses som første skridt tilbage mod onlinepokerens tidligere storhed, at to af verdens største pokerudbydere igen får adgang til Amerika.