EPT Deauville: Tox videre i top 20

Christian ‘Tox’ Togsverd ligger fortsat flot til i European Poker Tour-turneringen i Deauville, hvor han er ‘Last Dane Standing’.

Dag tre er fløjtet af, og de sidste 54 spillere skal nu samle kræfter til dag 4, hvor tingene for alvor spidser til.

Christian Togsverd overnatter på en 17. plads. 623.000 chips pakkede danskeren ned i sin chips-pose, og med et average for turneringen på 494.000 ser det fortsat rigtigt fornuftigt ud for den skrappe dansker.

Kun tre mand har indtil videre høstet mere end en million chips. Chipleader Samphane Phomveha har formået at skrabe 1.471.000 chips sammen, så der skal altså ikke mere end en enkelt dobling til for Tox før han er helt fremme på leaderboardet.

De sidste 54 spillere er alle garanteret en minimumsudbetaling på €15.000.

Vinderen af turneringen høster flotte €875.000 – 6,5 millioner danske kroner.

God vind til Christian herfra.

Top 20:

1 Samphane Phomveha 1,471,000
2 Olivier Rogez 1,098,500
3 Christopher Brammer 1,090,000
4 Yorane Kerignard 979,000
5 Martins Adeniya 893,000
6 Koen De Visscher 880,000
7 Gereon Sowa 787,000
8 Kevin Vandersmissen 759,000
9 Rob Stain 740,000
10 Michael Dogliani 700,000
11 Patrick Nataf 699,000
12 Paul Guichard 658,000
13 Vadzim Kursevich 657,000
14 Denis Cheremisin 633,000
15 Herve Boulan 625,000
16 Ignat Liviu 623,000
17 Christian Togsverd 623,000
18 Nikolaus Teichert 620,000
19 Sergio Castelluccio 613,000
20 Yoni Journo 611,000