Isildur1 vs Berndsen12 – $100.000-potterne ruller

Viktor ’isildur1’ Blom og Sander ’Berndsen12’ Berndsen ramler netop nu sammen på to Pot Limit Omaha $100/$200-borde på PokerStars – og det betyder, at der næsten er garanti for heftig highstakes-action af den vildeste slags.

Sidst de to konfronterede hinanden var ’Isildur1’ nok engang ved at gå broke, men svenskeren formåede alligevel på nærmest mirakuløs vis at vende slagets gang og ende i et plus på over en halv million dollars.

Læs også: Isildur1 i utroligt comeback

Den 21årige railbird-yndling skal også denne gang ud i et comeback, for hans hollandske modstander er kommet bedst fra start og er i øjeblikket foran, ifølge Highstakesdb.com.

Men måske ’Isildur1’ allerede er ved at få vendt bøtten – han har i hvert fald lige vundet en pot på $106.499, som der kan ses et screenshot af nederst i artiklen.

For et kvarter siden var svenskeren nede med $150.000, men det er nærmest en evighed i onlineverdenen, og i skrivende stund er det minus blevet minimeret til ”kun” $50.000.

’isildur1’ har dog noget at trække på, efter han tidligere på dagen rensede Davin ‘mTw-DaviN’ Georgi for $150.000.


De to spillere kommer all in på turn – skidt at være drawing dead i en pot på denne størrelse.