Online-nedturen fortsætter for Isildur1 – taber 1,6 millioner på 24 timer

2012 bliver Isildur1s år.

Det kunne man i hvert fald nemt tro, da han stod der på Bahamas med highroller-pokalen og sejrschecken på $1,2 millioner i hænderne. Kort efter var sejren var  han imidlertid ved at spille sig totalt renon på PokerStars, men efter et helt utroligt comeback fik han vundet det hele tilbage PLUS – hold nu fast – små $700.000 i OVERSKUD. Kun Isildur1 kan lave det nummer!

Efter det nummer var der ikke længere nogen tvivl – ikke her på reaktionen i hvert fald. 2012 ville med sikkerhed blive Isildur1s år, og vi klappede i vores små pokernørdede hænder over udsigten til en brandhamrende skoldhed Isildur1, der bare skulle give den fuld gas.

Siden da har det stort set gået i en lige linje for Isildur1 – ned af stejl bakke. Meget stejl.

I løbet af de sidste 24 timer har Isildur1 tabt over tre gange så meget som døgnets næststørste taber. Hele $280.000 – cirka 1,6 millioner danske kroner – er ifølge highstakesdb.com spillet overbord. Langt de fleste af pengene er tabt til hollandske Sander ’Berndsen12’ Berndsen, der i løbet af det sidste døgn i den grad har taget kampen op mod Isildur1 på de store heads up Pot-Limit Omaha-borde. Sander ’Berndsen12’ Berndsen er derfor naturligvis døgnets største vinder med et overskud på små $200.000.

Med gårsdagens tab er Isildur1 ved at nærme sig førstepladsen på den helt forkerte liste – listen over årets største tabere. ‘Kun’ $235.000 adskiller nu årets hidtil største taber, Phil Galfond, og Isildur1, der indtager en øjeblikkelig 3. plads på floplisten.

Årets konge-etape: Etapen har to kategori 1-stigninger og en stigning, L’Alpe d’Isildur, der er uden for kategori. Derudover er der hele tre nedkørsler, der nærmest er lodrette fald. Dramatik!