Gus: Min måske sidste session i Macau

Highstakesbølgerne i Macau Big Game er tilsyneladende gået højere end i selv den vildeste Atlanterhavsstorm, men nu er tingene tilsyneladende ved at ebbe ud. Sam Trickett har forladt spillebyen i det sydlige Kina, og nu melder Gus Hansen også ud, at det er ved at være slut for hans vedkommende.

”Vi er en time væk fra at starte op igen, og jeg har haft noget tid til at fordøje nogle af mine fejl fra den seneste session,” skriver Gus Hansen på gushansen.me.

”Forhåbentlig vil der være færre fejl og længere imellem dem i det forestående spil. Dette bliver sandsynligvis min sidste session, inden jeg vender tilbage til Europa for at se venner og familie, men hvem ved – måske føler jeg mig heldig og beslutter mig for at blive hængende lidt endnu,” slutter han i en kort update fra Macau.

Læs også: Gus: Et spørgsmål til HK $4,2 millioner

Læs også: Macau Big Game: Gus kommer stærkt igen