Ophidset australier fik dansker-strålen i Macau
Danny Neess er sammen med den tidligere DM-vinder Johnny Jensen og Nick Leszkowicz i Macau for at snuse lidt til cashgamet i Østens Las Vegas. Turen har dog ikke været nogen gåtur på kinesiske rosenblade, for Danny Neess’ vedkommende – HU-specialisten har indtil videre tabt en del penge fortæller han.
”Status er at jeg stadig er i hullet. Har én sidste dag i aften, og lidt i morgen. Og hvis det slår fejl, så må jeg revanchere mig ved at tage EPT København ned. Kan ikke rigtig se andre udveje!” siger han til pnn.dk.
Han fortæller videre, at han hovedsageligt har spillet HKD $200/$400, men har måttet bide i det sure æble og rykke ned i HKD $100/$200, eftersom det ikke kører for ham.
Et meget godt billede på, hvordan turen er forløbet, er en pot fra gårsdagens spil.
”Spiller en næsten 600bbs pot, hvor jeg trækker slim, efter at komme ind på et KQ28 two tone board med KQ mod 22. Vil spare dig for badbeats generelt. Jeg tror ikke på dén slags. Facts er at jeg brugte cirka én dag for meget på at justere mig i forhold til de games jeg sad i.”
På trods af de knapt så opmuntrende resultater ved pokerbordene, så er der dog stadig overskud til at grine og holde humøret højt. Ikke mindst, da Nick Leszkowicz leverede han velplaceret stråle op ad ryggen på en stakkels spiller fra Down Under.
”Jeg havde en lettere ophidset australier på mit bord her i går, hvor jeg skyder tre tønder bluff af, for at vise otte høj op i smasken på ham. Det var han ikke så tilfreds med.”
”Mine kammerater kommer så forbi cirka fem minutter efter, da vi har aftalt at få noget mad, så da min buddy kommer over og klapper ham på skulderen med ordene “Thanks for the food buddy”, flækkede hele bordet inklusiv mig af grin. Dårligt menneske ham Nick Leszkowicz.”
Ophidset australier!