Mickey busto i UKIPT Galway
Mickey Petersen var med 68.000 chips fra dagens start godt med fremme i UKIPT Galway, men nu er det slut for hans vedkommende i liveturneringen med €115.000 til vinderen.
Allerede for over en time siden kunne han melde om brok i den:
“Bustede en spiller med 10-10 vs. A9, men tabte derefter en stor pot med konger mod J6 på et 10-6-6-Q-J-board. 35.000 chips tilbage – 300/600 i blinds og et average på 55.000,” skrev Mickey Petersen på sin twitter-profil.
Og så ikke så frygtelig lang tid efter var det – desværre – så tid til at melde ‘busto’ op:
“Ude, 4-bet jammed med A-10 suited på knappen mod small blind og fik et ‘sighcall’ fra AK offsuit,” skrev Mickey.
Opvarmningen er dermed overstået, og Mickey er klar til ‘showtime’.