Mølby: – det er sgu hårdt

Den tidligere Liverpool-kæmpe, nu bare kæmpe, Jan Mølby spiller med ved årets danske pokerbegivenhed, PokerStars EPT København, på Casino Copenhagen. Mølby har fået en ganske fornuftig start på turneringen, selvom han sidder klemt inde imellem Roberto Romanello (har vundet næsten $2,5 millioner i liveturneringer) og den tidligere danmarksmester i poker, Søren Kongsgaard.

“Det er sgu hårdt,’ stønner han, men følger op i en mere munter tone.

“Nej, det er faktisk rigtig hyggeligt, selvom der ikke er den store value i det. Jeg får ikke rigtigt nogle hænder i øjeblikket, så der er tid til at snakke lidt strategi med Kongsgaard, men jeg får sgu ikke rigtigt noget ud af det,” griner Mølby, mens han giver Søren Kongsgaard et venskabeligt puf i siden.

“Haha, nej jeg kan ikke lære dig noget. Du har jo flere chips end jeg har, og du spiller også flere hænder end mig,” svarer den tidligere danmarksmester igen.