Ravnsbæk dobler op!
Simon Ravnsbæk havde betænkeligheder ved at spille PokerStars EPT København , men nu er han her – og han gør det godt.
Selvom man har ham mistænkt for kun at være her for at snakke og hyggesludre, så formår han alligevel at skrabe chips til sig, når talestrømmen engang imellem står stille.
Han har netop doblet op, efter en ordentlig omgang hejseværk preflop, hvor de til sidst havnede all in. Ravnsbæk med kongerne mod modstanderens es-konge. En knægt, en tier og en nier på floppet skabte lidt spænding, men da både turn og river var blanke sidder den regerende danmarksmester nu med en ordentlig stack.