Anders Jensen og Bække har lokalets bedste bord

Allan Bække har allerede fortalt, at han er meget tilfreds med bordet, og nu skræpper Anders Jensen så med i koret, der påstår, at ‘Pensionist-bordet’ er helt fantastisk.

“Det er det bedste bord herinde. Det er simpelthen super super godt”, siger Anders Jensen, der trods en lidt sløv start har fine forhåbninger for resten af dagen. Anders Jensen har ca. 24.000 i stacken.

På Pensionist-bordet sidder der minimum 40 års erfaring i hvert af bordets ni sæder – altså bortset fra vores to danske krigere.