Isildur1: Ja, jeg er den bedste HU-spiller i verden

Det er sjældent – uhyggeligt sjældent faktisk – at Viktor ‘Isildur1’ Blom stiller op til interviews. Hans sponsor PokerStars har dog haft held til at lokke ham foran et kamera, og det er der kommet et interessant interview ud af.

Han fortæller blandt andet om de vilde Full Tilt-dyster mod Tom ‘durrrr’ Dwan, hvor de spillede 20 timer i træk, sov tre timer, blot for at ryge i flæsket på hinanden igen.

“Jeg tror det var de sjoveste dage i mit liv,” fortæller svenskeren.

I slutningen af interviewet slår han desuden fast, at han i egne øjne er verdens bedste heads up-spiller.

“Ja, jeg mener, jeg er verdens bedste heads up-spiller. Ingen kan konkurrere med mig på det plan,” siger han.

Viktor Blom Interview for Pokerstars.tv from Robert Simpkins on Vimeo.