SuperStar Showdown: Fik Kanu7 hjælp af Haxton?
Viktor ’Isildur1’ Blom udbyggede i går sin track-record i SuperStar Showdown-regi, så den nu hedder 10-3 i svenskerens favør. Hans netto-indtjening på udfordringsserien nærmer sig nu $650.000.
Men selvom det blev til en sejr på $37.687 over Alexander ’Kanu7’ Millar, så spekuleres der nu på diverse pokerfora om englænderen undervejs sparrede med Isaac Haxton – i øvrigt den eneste spiller, der har vundet en samlet sejr over det unge onlinefænomen.
Det var ’Isildur1’ selv der startede spekulationerne med denne chat:
Isildur1: is this again?
Isildur1: ike
Kanu7: hah i’ll take that as a compliment
Isildur1: seems like a replica of him
Kanu7: nice
Og hvis man tager et kig tilbage til sidste uges SuperStar Showdown, så kunne det godt tænkes, at ’Kanu7’ og Isaac Haxton, der på PokerStars spiller under nicket ’philivey2694’, snakkede sammen undervejs.
I sidste uges match kom Alexander ’Kanu7’ Millar nemlig til at skrive nedenstående i spillerchatten midt i en hånd:
Kanu7: ike?
Kanu7: i dunno
Kanu7: Probably
Kanu7: oops, wrong window haha
Man kan naturligvis undre sig over, hvad to HU-specialister chatter om, mens den ene er midt i en match på fire borde, hvis ikke det skulle være hænder eller strategi i den igangværende match – alt andet ville synes, tja, mærkværdigt.
Screenshot af Kanu7’s indblanding i spillerchatten.