Isildur fortsætter vild grind

Der har ikke været mange tidspunkter de seneste to uger, hvor man har kunnet kigge ind på PokerStars‛ highstakesborde uden at finde Viktor ‚Isildur1‛ Blom.

Svenskeren har stort set spillet uafbrudt, hvilket gårsdagens dyst mod Phil ‚MrSweets‛ Galfond tegnede et meget godt billede af, for da amerikaneren bad om 15 minutters pause, svarede ‚Isildur1‛, at han ikke var sikker på, at han kunne holder sig vågen så længe.

Men svenskeren tog sig åbenbart en dobbelt espresso og fortsatte sit togt på PLO $100/$200-bordene og endte da også med et overskud på lidt over $90.000, efter at have kørt 4.780 hænder igennem maskineriet.

Det betyder, at ‚Isildur1‛ nu har rundet 130.000 hænder i 2012, hvilket gør ham til den suverænt flittigste highstakes-spiller i indeværende år.

Desværre står resultaterne ikke mål med den ihærdige indsats – ‚Isildur1‛ er nede med $215.000.

I nattens session var onlinefænomenet ikke just påpasselig med all in-knappen, hvilket kan aflæses på listen over døgnets største potter. ‚Isildur1‛ var involveret i de ti største, som alle var i nærheden eller på over $100.000, og da han tabte de syv af dem, er det faktisk ganske imponerende, at han sluttede natten i plus.

I den næstestørste pot, der løb op i $114.715 fik ‚Isildur1‛ knækket esserne. Du kan se hånden her.