Isildur1 fik NL-klø –Scrabble Champ satte eliten på plads

Da ’Isildur1’ dukkede op som en trold af en æske på Full Tilt Poker, plejede han at vinde astronomiske beløb i NL Hold’em, blot for at smide lige så store eller endnu større summer væk i disciplinen Pot Limit Omaha.

I nat var det den omvendte verden på PokerStars. Her rensede Viktor ’Isildur1’ Blom nemlig godt og grundigt af på PLO-bordene, mens han samtidigt fik store stryg af Alex ‘Kanu7’ Millar i en HU-match på NL $100/$200.

I alt tabte han over $200.000 i favorit-disciplinen, hvorfor han endte søndagsnatten i et samlet minus på $104.049. Det hjalp selvfølgelig heller ikke på regnskabet, at han tabte døgnet største pot på $147.635 til Ilari ’Ziigmund’ Sahamies – du kan se hånden her.

Scrabble-eskpert skrabede brikker til sig
Natten bød også på et 2012-gennenbrud for David ’deladar181’ Eldar, der blev døgnets største vinder med et overskud på $266.897.

David Eldar er først og fremmest kendt for sit nick fra Full Tilt-dagene, hvor han under navnet ’POKERBLUFFS’ spillede så højt som $500/$1.000 og var en af sitets helt store vindere.

Frem til i nat havde han ikke gjort det store væsen af sig på PokerStars i år, men det fik Ungdomsverdensmesteren i Scrabble fra 2006 altså ændret godt og grundigt på.

Galfond-nedtur
Mens David Eldar topper døgnets indtjeningsliste, så er det Phil ’MrSweets28’ Galfond, der har sat sig øverst på listen over døgnets største tabere.

”Bad start to my first day back at the tables. GL me!” skrev han på Twitter, da den store viser havde rundet midnat i Danmark.

Desværre for Galfond, så lykkedes det ikke at vende skuden, og han endte sit online-comabeck med et dundrende underskud på over $300.000.