EPT Berlin: Vallø blev 11’er – Brink tæt på finalebord i sideevent!

Opdateret klokken 20.09
Det blev desværre ikke til et finalebord for Martin Valløs vedkommende, men håbet lever fortsat for Frederik Brink.

“Vallø blev 11’er efter at have tabt med A10s mod 66. Jeg har 160.000. Average 300.000. Ti mand tilbage,” skriver han i en SMS til Slowplay.dk.

Opdateret klokken 20.01
Det begynder at lugte af et godt dansk resultat. Både Frederik Brink og Martin Vallø er i hvert fald i pengene i den €2.000 dyre side-event ved PokerStars EPT Berlin og nu begynder det for begges vedkommende at ligne et finalebord. Denne SMS fra Frederik Brink tikkede således ind for et stykke tid siden:

“16 left. Jeg har 180.000, Vallø 130.000. Average hedder 187.000”

Opdateret klokken 17.47
Seneste melding fra Frederik Brink:

Oprindelig artikel
“Vinder er 200.000-flip med 99 mod AQ. A på flop, men en 9er på turn. Er i 280.000. Vallø i 170.000.”

Det skortede ikke på profiler, da den €2.000 dyre side event ved PokerStars EPT Berlin blev skudt i gang i går, men ingen af dem kan tilsyneladende følge med de to danskere Frederik Brink og Martin Vallø.

EPT Madrid-mesteren og den rutinerede Vallø lå henholdsvis nummer et og to ved dagens start, og begge har de i løbet af dagen formået at bygge på deres stacks.

Spillerne har netop ramt pengene i turneringen og meldingen direkte fra Frederik Brink i Berlin lyder:

“Vi er 28 tilbage. Spillet sidder lige i skabet, men er blevet ramt ned i to store pots. Vallø og jeg har begge cirka 200.000 chips, hvilket er knap dobbelt average.”

Der er €140.000 til vinderen af turneringen, hvilket svarer til lidt over en million danske kroner.