Ziigmund roser Ivey og Kaiser

Når den gale finne Ilari ‘Ilari FIN’ Sahamies – Ziigmund – skriver på chatten, er det som oftest fordi han er ved at koge over. Og når Ziigmund koger over, bliver fingrene ikke lagt imellem: Ederne bliver spyet ud, galden driver af væggene og truslerne sidder løst.

Se for eksempel denne svada: Ziigmund koger over: U R SO F***ING BAD!

Så hvad kan gøre Ziigmund i godt humør? Endda så godt humør, at han ligefrem roser sine modstandere?

Svaret er – naturligvis – action. Action, store puljer, frisk spil, gamblende modstandere – det er dét, der skal til.

Så når Ziigmund befinder sig i trevejs mod Phil ‘RaiseOnce’ Ivey og Ronny ‘1-ronny3’ Kaiser, og han er tilfreds med deres indsats og ikke mindst deres tilgang til spillet, så er han ikke for fin til at rose dem. Kom ikke og sig, at den brutale finne ikke er en storladen person.

På dansk – tilsat vores egen fortolkning – lyder det nogenlunde sådan her:

“I gutter er action. Ikke som de andre gutter. I er cool. Fra hjertet!”