EPT Super Highroller: Gus rykket over på sindssygt bord!

Gus Hansen er dukket op til den €100.000 dyre EPT Super Highroller i Monte Carlo. Lidt for sent ganske vist, men hvem havde forventet andet end, at Gus Hansen ville springe de første par levels over?

I første omgang trak han følgende bord:

1 Sam Chartier Canada
2 Viktor Blom Sweden
3 Artem Litvinov Russia
4 Talal Shakerchi UK
5 Justin Bonomo USA
6 Will Molson Canada
7 Scott Seiver USA
8 Gus Hansen Denmark

Hårde navne, bevares, men som om det ikke var svært nok, så blev der foretaget et redraw, da to yderligere spillere havde sluttet sig til turneringen.

Det betød, at Gus Hansen havnede på Table of Death – et slidt udtryk, men hvis man nogensinde skal bruge udtrykket Table of Death, så må det være i denne sammenhæng. Prøv lige at se nogle navne:

Patrik Antonius
–empty–
Bertrand “ElkY” Grospellier
Erik Seidel
Gus Hansen
–empty–
Sam Trickett
Daniel Cates

Sam Trickett er da heller ikke sen til at kommentere lodtrækningen:

“New table is patrik,elky,Seidel,Hansen,and jungleman! A load of fish basically,should be a doddle!,” skriver han på sin facebook-profil.

Seneste chipcount på Gustav Jacobsen – som  The Great Danes retteligt hedder – lyder på 249.000, hvilket kun er sølle 1.000 under startstack. Tom Marchese er chipleader med 396.000.