!P0krparty¡s comeback en bragende fiasko: I hullet med $60.000

Så sidder han der igen, den gode !P0krparty¡. Eller rettere: Den stakkels !P0krparty¡.

Comebacket til de høje takster har været længe undervejs. Endelig sidder han der og 12-tabler lidt $25/$50 Pot-Limit Omaha på PokerStars, og hvad sker der så? Han får sig et ordentligt nakkedrag. Måske et hug, der sender ham tilbage på en månedslang ørkenvandring på de helt små takster.

I skrivende stund er !P0krparty¡ i hullet med $60.000, og det var næppe det comeback som den fortsat anonyme actionskaber fra Canada havde drømt om.

En, der i hvert fald opdagede, at !P0krparty¡ var tilbage på de sjove takster var danske Daniel ‘MrSmits’ Bertelsen, der hurtigt tog kampen op mod !P0krparty¡ på fire borde. Og Daniel Bertelsen har tidligere overfor pnn.dk givet udtryk for, at han ser god værdi i at dyste mod den festlige vildbasse:

”!P0krparty¡’ er jeg ret godt oppe mod i år, han havde også er periode hvor ’Isildur1’s lignede en tørfisk til sammenligning, og på 6 max mod gode spillere er den tilt-strategi selvfølgelig ikke indbringende. Dog spiller han umiddelbart ganske godt, når han ikke tilter,” sagde Daniel Bertelsen tilbage i december måned.

MrSmits kender value, når han ser den. Og MrSmits’ definition på ‘god værdi’ sidder oppe i venstre hjørne.