Tournament of Champions: Mickey Petersen busto!

40 spillere stillede til start i dagens Tournament of Champions ved PokerStars EPT Grand Final, og i blandt deltagerne fandt man tre danskere. Desværre er det antal blevet cuttet ned til to efter, at Mickey Petersen er røget ud af turneringen.

EPT København-vinderen trak et vanskeligt start-bord med blandt andre Jake Cody og Michael Tureniec, og det blev ikke meget bedre, da han blev flyttet over til Patrik Antonius, Noah Boeken og Vicky Coren. Og selvom Mickey Petersen fangede en heldig dobling med es-dame mod es-konge, så var det en stakket frist.

“Lost A8 to @VictoriaCorens A3 for 120k but still got 120 left going to 2k-4k #turboturboturbo #toc,” kom meldingen på Twitter. Kort efter var det slut:

“Busto, lost 88 to Ian Fritz slowrolled QQ then JJ vs @MikeMcDonald89 T9 on 67A, induced him good but just wasnt meant to be.”

Jannick Wrang og Frederik Brink er fortsat med i turneringen. Du kan følge livestream fra Tournaments of Champions lige her.

Payouts
1. €35.000
2. €25.000
3. €17.500
4. €10.000
5. €7.500
6. €5.000