Giftig chipleader i københavnsmesterskaberne
Kun otte spillere klemte sig videre til finaledagen fra dag 1A af årets københavnsmesterskaber, der bliver afholdt af RiverClub. Hele 240 pladser er solgt á 300 kroner pr. stk., hvilket giver en flot præmiepulje på små 70.000 kroner.
Der bliver spillet frisk over stepperne derude i Valby. Og Jonas Lundberg må både have været frisk og varm i går, for han blev dagens klare chipleader med en imponerende stak på 50.120 chips – man ved, at det er en giftig stak, når der en 20’er med i det count.
Københavnsmesterskaberne fortsætter i dag, hvor startfeltet er noget mindre.
Chipcounts fra dag 1A:
Jonas Lundberg 50.120
Michael Pipper 26.620
Claes Jensen 19.775
Dennis Johansen 15.000
Jonas Sørensen 14.600
Anders Olsen 11.400
Michael Madsen 11.300
Jonas Garne 11.175
Københavnsmesterskaberne finder sin vinder på lørdag, og der venter ham/hende en fornem førstepræmie på 15.056 kroner.