Danmarksmesteren klar til stor finale om $344.262
Da pnn.dk i sidste uge snakkede med Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk spurgte vi i en afsluttende bemærkning ind til onlineformen.
“Den er fin. Jeg spiller næsten kun om søndagen for tiden, men formen er rigtig fin,” lød svaret.
At der ikke var tale om tomme ord beviste han i nat, hvor Ravnsbæk i SCOOP #21 (NL Hold’em $2.100) spillede sig videre til Dag 2.
Turneringen havde $1.000.000 i garanteret præmiepulje, men med 951 startende blev det beløb næsten fordoblet, hvorfor førstepræmien lyder på hele $344.262 – det svarer til næsten to milliner kroner.
Med 318.575 chips ligger den regerende danmarksmester placeret på en femteplads ud af de resterende 60 spillere.
Ravnsbæks bord. Læg i øvrigt mærke til hans tiltende avatar…..