Nu kommer DM i heads up poker – WSOP ME-pakke added

Anders Jensen, den tidligere (?) moralske kaptajn, præsenterer på pokernet.dk et utroligt spændende initiativ: DM i heads up poker 2012. Uden yderligere omsvøb giver vi ordet til Anders Jensen:

Det er mig en stor glæde at kunne præsentere danmarksmesterskabet i Heads Up Poker 2012. På sponsorsiden har Betfair været så fantastiske at vælge at forgylde dette danmarksmesterskab med en WSOP Main Event-pakke (værdi $13.000) samt en WSOP Side Event-pakke (værdi $4.000) til WSOP 2012. Danmarksmesterskabet i Heads Up Poker 2012 sponseret af Betfair bliver delt op i 2 rækker, Guld- og Sølvrækken. Guldrækken er hovedrækken, elitens række, og Sølvrækken er for niveauet herunder.

Format:

Guldrækken: Der spilles tre borde på heads up cash game borde på Betfair på taksten NL$1.000 ($5/$10) og der startes med 100 big blinds. Der må ikke reloades. Der spilles til den ene spiller har alle pengene. Vinderen er den, der vinder minimum to borde. Har en spiller tabt to borde kan denne vælge at opgive matchen og sidde ude på det tredje.

Sølvrækken: Der spilles tre borde på heads up cash game borde på Betfair på taksten NL$100 ($0.5/$1) og der startes med 100 big blinds. Der må ikke reloades. Der spilles til den ene spiller har alle pengene. Vinderen er den, der vinder minimum to borde. Har en spiller tabt to borde kan denne vælge at opgive matchen og sidde ude på det tredie.

Begge rækker spilles efter cupsystemet med lodtrækning efter hver runde. Spillere der ikke har haft BYE/walk-over i en tidligere runde, seedes til at modtage en BYE i pågældende runde (der trækkes lod mellem dem, der ikke har haft en BYE).

De indledende runder spilles altså som bedst af tre, mens semifinalerne spilles som bedst af fem og finalen som bedst af syv. Der spilles dog max tre borde af gangen, med mindre spillerne bliver enige om andet hinanden imellem.

NB: For at imødekomme nogle spilleres ønske, kan der i stedet for ovenstående format kan der, hvis begge spillere er enige, spilles 2000 hænder i stedet ved at 3-table. Ønsker blot den ene spiller ikke dette, er det det oprindelige format, der spilles efter.

Præmier:

Guldrækken: Udover de vundne buyins i 5-6 runder har Betfair addet en WSOP Main Event-pakke til vinderen værdi $13.000. Pakken inkluderer deltagelse i $10.000 WSOP event #61 (10-dags event), ophold i Betfairs luksushus i Vegas i perioden 26. juni – 4. juli 2012. $1500 til rejseomkostninger samt Betfair VIP håndtering og en oplevelse for livet.

Sølvrækken: Udover de vundne buyins i 5-6 runder har Betfair addet en WSOP Side Event-pakke til vinderen værdi $4.000. Pakken inkluderer deltagelse i $1.000 WSOP event #54 (3-dags event), ophold i Betfairs luksushus i Vegas i perioden 26. juni – 4. juli 2012. $1500 til rejseomkostninger samt Betfair VIP håndtering og en oplevelse for livet.

Begge vindere forpligter sig til at spille med Betfairlogo til de respektive events og præmien er personlig og kan ikke byttes, overdrages eller sælges.

Ydermere er der Danmarksmesterpokaler til vinderne, som overrækkes på Pokernetkontoret i København af Kasper Kjeldsen, Betfair.

Kalender:

Guldrækken:

Runden af 32: Afviklet inden 26. maj 2012
Runden af 16: Afviklet inden 29. maj 2012
Runden af 8: Afviklet inden 1. juni 2012
Runden af 4: Afviklet inden 4. juni 2012
Runden af 2: Afviklet inden 7. juni 2012

Sølvrækken:

Runden af 64: Afviklet inden 26. maj 2012
Runden af 32: Afviklet inden 29. maj 2012
Runden af 16: Afviklet inden 1. juni 2012
Runden af 8: Afviklet inden 4. juni 2012
Runden af 4: Afviklet inden 7. juni 2012
Runden af 2: Afviklet inden 9. juni 2012

Kan deltagerne ikke blive enige om et spilletidspunkt fastsættes dette til deadlinedagen kl 21. Dvs. for Guldrækken i første runde bliver det 26. maj 21.00 2012.

Er der deltagere udover det i planen beskrevne, kan planen komprimeres en smule.

Da der er DM lige ved første runde, kan der dispenseres en dag fra tidsplanen (for de berørte spillere), såfremt en spiller skulle være forhindret i at spille online grundet DM.

Hovedsponsor: Betfair
Sponsor: Pokernet
Arrangør og turneringsleder: Anders Jensen (Panic In Kbh, www.pokernet.dk/profiler/44295.html , Pokerekspert.
Disciplinærudvalg: Henrik Witt (witten www.pokernet.dk/profiler/136.html ) fra Pokernet og Kasper Kjeldsen (skod www.pokernet.dk/profiler/29394.html ) fra Betfair.

Du kan læse meget, meget mere om DM i heads up poker lige her