Ravnsbæk forklarer vanvidshånd

Den forsvarende danmarksmester i poker, Simon ’ministerborg’ Ravnsbæk, viste natten til tirsdag, hvilket stof han er gjort af, da han efterlod 950 spillere i kølvandet i den dyre version af SCOOP#21 og scorede hele $344.262.

En fantastisk præstation, som ikke blev mindre imponerende, efter man havde set highlights fra finalebordet igennem. I allerførste hånd i klippet, som du finder nederst i artiklen, viser ‘ministerborg’ i hvert fald, at han er i besiddelse af en ordentlig pose løg, da han forvandler en ganske vist udmærket hånd – konge-dame suited – til et vanvittigt 7 bets-bluff.

Pokernet.dk forklarer han tankerne bag det vilde move:

“ImDaNuts er på det sygeste overdrive!! Han tar samtlige spots preflop, og jeg mener seriøst, ALLE SPOTS. I den her hånd beslutter jeg mig for at teste ham, og selvom jeg har en ellers nydelig hånd laver jeg den om til en skummer. Dvs 8bet hakker han snapfolder jeg naturligvis. Jeg kan huske da jeg sad i situationen, hældte jeg mest til at 7bet shove, men jeg vurderede at han ekstremt sjældent ville tage den et skridt videre og hamre det ind med skum (hvilket måske nok var en fejlvurdering, da manden er komplet sindsyg ;),” skriver Ravnsbæk og fortsætter:

“Ang. sizingen på mit 5bet laver jeg det så småt, til dels fordi jeg er i pos, men faktisk mest fordi at disse såkaldte tourregs (som han jo må siges at være) nærmest aldrig kalder op. Man kan vel godt sige det er kommet på mode at lave disse preflop raises absurd små. Derudover kan man sige, at hvis han endelig føler for at kalde op, spiller KQs trods alt ganske fint, så det ville jeg ikke ha haft det store imod.
Håber det giver mening.”