Isildur1 knuste !P0krparty¡ på $10/$20

På de højeste takster på nettet gælder kun én lov – Jungleloven. Dog eat dog, spis eller bliv spist, survival of the fittest og alt det der.

Det er en hård verden, hvor der ikke bliver vist nåde, for i bund og grund er alle spillerne ude efter det samme: Dine skillinger!

I nat var et fint eksempel på, hvordan fødekæden fungerer. På PLO $10/$20 mødtes de to publikumsyndlinge Viktor ’isildur1’ Blom og ’!P0krparty¡’ i et rendezvous, der blev arrangeret således:

’Isildur1’ plukkede ’!P0krparty¡’ for $35.000 og så var han ellers klar til at rykke op på $25/$50, mens canadieren måtte summe videre på $10/$20.

Det svenske onlinefænomens opstigning mod de højere luftlag blev dog en kortvarig affære, for som så mange tidligere her på det seneste, så agerede ’Phisherman36’ effektiv stopklods for et ’Isildur1’-comeback.

Den anonyme ’Phisherman36’, hvis konto er registreret i Rumænien, vandt over $50.000 fra svenskeren. Ifølge ’Isildur1’ selv, så var det angiveligt de sidste dollars han havde stående på PokerStars.

Dermed fortsatte åreladningen for både ’Isildur1’s og ’!P0krparty¡’s vedkommende. Begge har de styrtblødt på de høje takster i den seneste uge, hvilket illustreres af de to nedenstående grafer.


’!P0krparty¡’s graf på Highstakesdb.com. Den viser et minus på $363.000 for de seneste syv dage.


‘Isildur1’s graf ser ikke meget bedre ud. Han har den seneste uge tabt $204.000.