WPT København – et resultat af WPT Vejle-succesen
Danske Spil Poker er stolte over at have landet aftalen, der betyder, at World Poker Tour nu kommer forbi København i november måned.
“I marts afholdt vi WPT National i Vejle, og det blev modtaget fantastisk af de danske pokerspillere. Derfor har vi sat alle sejl ind på at følge op på den succes. Vi er stolte af, at vi til november kan præsentere den helt store, vaskeægte vare, når den verdensomspændende WPT Main Tour afvikler en turnering på Casino Copenhagen,” siger Søren Schneider, produktchef hos Danske Licens Spil.
Læs også: World Poker Tour kommer til København
WPT Main Tour er de store verdenskendte pokerstjerners legeplads, og der er præmier i millionklassen. Derudover er det et sæde til WPT World Championship på Bellagio i Las Vegas på højkant til vinderen. Begivenheden trækker de store internationale pokerstjerner til Danmark, og det bliver poker fra øverste hylde.
“Det er jo meget passende at få en så prestigefyldt tour til København efter at EPT’en er stoppet i Danmark. Buy-in bliver på 24.000 danske kroner med et gebyr på 2.250 kroner. Men hvis du er skarp nok, vil du selvfølgelig kunne kvalificere dig for små penge til eventen på Danske Spil Poker,” siger Søren Schneider og tilføjer:
“Det bliver den største pokerevent på skandinavisk grund, så der er noget at glæde sig til for alle danske pokerentusiaster.”