Carsten kvallede sig til DM for $2: Det er bedre end sex!
Carsten Sommer, 48, er klar til DM i poker med et buy-in på 16.220 kroner. Og det har kostet ham $2 at komme dertil. Ruten har heddet en $2 turbo-turnering, en $12 turnering og en $109-turnering på Danske Spil Poker. Færdigt arbejde – smal sag for Carsten.
“Der var 60 spillere med i $2-turneringen, og her jeg blev jeg suveræn etter. I $12-turneringen var 55 spillere med fra start, og der gik fem spillere videre, og her blev jeg nummer tre, 0g så var jeg klar til den store $109-finaleturnering, hvorfra man kunne vinde direkte adgang,” fortæller Carsten.
$109-turneringen bød på to pladser til DM, og Carsten fik en flyvende start.
“Turneringen gik i gang klokken 20, og klokken 23 var jeg suveræn chipleader. Jeg faldt så lidt tilbage igen, men omkring midnat var vi kun fire tilbage. Efter pausen slog jeg en spiller ud, og så var vi tre. Og vi var næsten helt lige i chips. Det var sgu spændende – hjertet sad helt oppe i halsen,” fortæller Carsten, der snart skulle få en god fornemmelse i forhold til den spændende trevejs. Og med god grund:
“Den ene af spillerne var en god spiller, der virkede til at have godt styr på, hvad han lavede. Den anden var til gengæld lidt af en vildbasse. Han tog nogle helt vilde chancer, og lige pludselig gjorde han det så igen. Han gik ind med det hele med nogle frygtelige kort, og den gode spiller kaldte. Men vildbassen var heldig, og så blev den gode spiller sur, og de kom op og skændes i chatten. Jeg kan huske, at jeg tænkte: lad dem bare det. Jeg sad bare stille og roligt og holdt min stak ved lige, mens de kæmpede mod hinanden,” fortæller Carsten.
Og snart efter var det slut. Den gode spiller kom tilbage, vildbassen trak nitten, og Carsten var altså klar til DM.
“Det var helt vildt. Kæmpe stort. Det er sgu bedre end sex, det er det jo,” griner han.
Las Vegas-følelsen
Carsten er ren og skær hobby-spiller, og han glæder sig naturligvis helt vildt til DM.
“Det bliver så fedt at opleve. Jeg tror, at jeg har samme følelse som de mennesker, jeg har set i tv, der har vundet adgang til store turneringer i Las Vegas. Men jeg skal ikke til Las Vegas, jeg skal til DM – og det er jeg lykkelig for. Det bliver så stort,” siger Carsten, der gerne indrømmer, at han er lidt nervøs forud for sit livs suverænt største liveturnering.
“Selvfølgelig er jeg lidt nervøs, men jeg glæder mig også helt vildt. Jeg har det sådan, at jeg ‘self-made’. Jeg har aldrig læst en pokerbog, og jeg ser den her oplevelse som en fed mulighed for få en fantastisk oplevelse, lære en masse og så simpelthen at få lov til at spille mod nogle af de bedste spillere i Danmark,” siger Carsten, der sender en stor bunke roser af sted til Danske Spil.
“Jeg synes bare, at det er helt vildt god stil med et DM, som det er bygget op i år. Det er et supergodt koncept, hvor der er noget for alle – og der er endda masser af chancer for at kvalificere sig. På den måde får selve DM-turneringen også et spændende felt af amatører og topskrappe spillere, og det er lige sådan et DM skal være,” siger Carsten, der allerede nu har et helt konkret mål for DM-turneringen i sigte:
“Jeg går efter at blive blandt de 32 bedste (hvor payouts begynder, red). Alt andet ville da være tosset,” griner Carsten.
Hvis du vil gå i Carstens fodspor, skal du til at skynde dig. Men du KAN stadigvæk nå det. Læs mere om Danske Spil Poker DM-muligheder lige her.