WPT Championship: Tilfreds Morten Lihn videre – Steve O’Dwyer i front
Årets dyreste WPT-turnering – $25.000 WPT Championship – gik i gang i går og det var med Morten Lihn Christensten klar ved bordene. Den aarhusianske turneringshaj modtog et buy in til turneringen i forbindelse med sin sejr i WPT Wien.
Morten Lihn Christensen, der ellers har været flyvende på det seneste med masser af flotte resultater, fik dog ikke den bedste start på turneringen, og den ene nedslående update efter den anden ramte således hans facebook-profil.
Først kom denne:
“84kish… har lavet et par gode spil, men bliver for det meste outfloppet. Tabte semi stor pot til the grinder. Floppet set vs 4. Hjerter på river…”
Så endnu en trist statusrapport:
“69kish. Vandt et par mindre pots sidst på level 3. 1 level tilbage i dag… Det går desværre ikke helt min vej i dag, men der er heldigvis masser af spil endnu…”
Heldigvis vendte tingene hen ad mod dagens afslutning:
“109k.. får fanget bordets fisk med aj på j-bord og får 3 streets value.”
Og til sidst:
“Færdig for i dag. Slutter med 104.250, hvilket jeg er rigtig fint tilfreds med taget i betragtning af, hvor skidt det egentlig har kørt…”
I spidsen af turneringen finder man en gammel kending af dansk poker, Steve O’Dwyer. Den amerikanske turneringshaj, som både ramte finalebordet ved EPT København og vandt WPT Vejle, sidder med 231.750 chips. Også Vanessa Selbst, Joe Serock, Michael ‘The Grinder’ Mizrachi og Isaac Haxton klemmer sig ind i Top 10.
Top 10
Steve O’Dwyer – 231,750
Masa Kagawa – 228,675
Tyler Smith – 221,600
Guillaume Darcourt – 215,250
Vanessa Selbst – 207,425
Joe Serock – 197,000
Michael Mizrachi – 194, 875
Justin Young – 190,000
Isaac Haxton – 189,500
Farzad Bonyadi – 185,000