Kipster melder sig klar til World Series

DM er skudt i gang, og blandt dag 1A-spillerne finder vi Jesper ‘Kipster’ Hougaard – indehaver af to WSOP-bracelets.

Og han trækker ikke i samme retning som den tidligere moralske kaptajn, Anders Jensen, og Danmarks mest kogende spiller, Simon Ravnsbæk, der begge er køligt indstillet over for en tur til verdensmesterskaberne. De to jamrer sig over skattefar, men det problem har Kipster slet ikke.

“Der er ingen problemer for mig,” siger Kipster, der har adresse på Malta.

Så han er klar.

“Ja, jeg helt sikkert med at tage derover – jeg regner med at være der en måneds tid,” siger han.

Lige umiddelbart har han ikke kig på andre turneringer end Main Event, men han vil heldigvis ikke afvise, at han kan finde på at stille op noget andet spændende.

Så er spørgsmålet bare om ikke Jan V. bliver nødt til at få klinket lidt sammen, så han også kan gå på bracelet-jagt (Jan V. er også indehaver to WSOP-bracelets, red.).

Begge Kipsters bracelets er i øvrigt vundet i NLH, så mon ikke der ligger lidt PLO-bling derude til ham i den nære fremtid? Hvis han da vil gå efter det.