WPT Championship: Mad Marvin på finalebordet med 40% af alle chips
Det blev til en kort Dag 6 ved WPT Championship, hvilket dog kan forklares med, at blot tre spillere skulle slås ud, før et finalebord var fundet.
Marvin Rettenmaier syntes fra start opsat på at luge hurtigt ud i feltet, og allerede i dagens sjette hånd sendte han Hafiz Kahn på railen, da hans knægte holdte hjem i en all in preflop mod es-konge.
Kort efter ekspederede Michael ’The Grinder’ Mizrachi så Wil Wilkinson ud af turneringen, hvilket betød, at spillerne var fremme ved finalebordsboblen, allerede inden dagens første level var overstået.
Der blev sat punktum, da Rettenmaier igen vandt et afgørende flip. Hans to niere sendte Moon Kim – med es-dame på hånden – ud af turneringen.
De to vundne all ins betyder, at Marvin Rettenmaier ikke bare er chipleader – han er koloenorm chipleader.
Finalebordet
Marvin Rettenmaier – 6,715,000
Michael Mizrachi – 2,560,000
Steve O’Dwyer – 2,035,000
Nick Schulman – 1,555,000
Trevor Pope – 1,480,000
Philippe Ktorza – 895,000