Dansk finalebord i Sunday Million

Morten ‘Houbanan’ Jespersen var her til morgen på vej mod den helt store krukke guld for enden af regnbuen, da han havde spillet sig på finalebordet i Sunday Million. Desværre blev det til en sekundær placering, men en sjetteplads til $43.257 – cirka 256.000 kroner –  er trods alt også værd at tage med.

I Sunday Warm Up havde vi ikke blot én – men to- danskere på finalebordet, men heller ikke her lykkedes det danskerne at få tilkæmpet sig en podieplacering. ‘bartels30’ blev sendt på railen på en sjetteplads til $19.773, mens ‘SteenD’ blev slået ud umiddelbart efter på en femteplads til $25.765.