Zupp blev 3’er til EM i crossfit
Peter ‘Zupp’ Jepsen droppede årets danmarksmesterskab i poker, og tog i stedet til europamesterskabet i Crossfit – et stævne, der samtidig fungerede som kvalifikation til VM.
Og meget kan man sige om Zupp, men falsk beskedenhed er ikke en last, der tynger ham ned. Før Zupp tog af sted beskrev han over for pnn.dk sin form som ‘episk’, og med den udmelding bør et godt resultat være en selvfølge.
Læs også: Zupp fravælger DM i poker til fordel for EM i Crossfit: Min form er episk
Zupp stillede til start i rækken ‘CF teams’, der består af tre mænd og tre kvinder.
Og sent i går hørte vi så fra Zupp.
“Blev 3’er til EM i CrossFit med mit hold ‘Butcher’s Lab’. Så nu er vi kvalificeret til VM i CrossFit i LA til sommer ,” fortæller han.
VM i crossfit med imponerende $250.000 til vinder-teamet afholdes i øvrigt i Los Angeles umiddelbart efter World Series Of Poker, så timingen kan stort set ikke være bedre.
Stort tillykke med tredjepladsen og pladsen til VM herfra.