WSOP: Frisbee-spiller satte stjernerne på plads
Inden kvartfinalerne ved WSOP Event #3 ($3.000 NLHE/PLO heads-up) lå favoritværdigheden hos spillere som Annette Obrestad, Jason Koon, Andy Frankenberger og David Benefield, men alle blev de overhalet indenom af Leif Force, som til dagligt er Ultimate Frisbee-spiller.
Leif Forces (Freaking fedt navn) vej til sejren gik fra Andy Frankenberger, over Julian Powell i semifinalen, inden han til sidst slog onlinehajen Jason Koon i finalen.
Det er ikke første gang Leif Force har været med fremme i WSOP-sammenhæng. I 2006 var han således med helt fremme i Main Event, hvor det blev til en 11.plads, hvilket var en placering, der kom i hus takket være feltets måske tighteste spillestil. I løbet af de første tre dage så han 12 flops.
Det er en statistik, som får selv Tommy Dender til at ligne en vildbasse, men at være en nit kan åbenbart betale sig, for fire gange er Leif Force komme i penge i Main Event, ligesom han også har andre cashes i WSOP-sammenhæng.
Sådan endte det:
1 Leif Force $207,708
2 Jason Koon $128,660
3 Simeon Naydenov $73,655
4 Julian Powell $73,655
5 Greg Merkow $28,409
6 Andrew Frankenberger $28,409
7 David Benefield $28,409
8 Annette Obrestad $28,409