Brian Hastings vinder $10.000 Heads Up

Den bare 23-årige amerikaner Brian Hastings er vinder af World Series Of Poker Event #16 – $10.000 NLHE Heads-Up. Hastings besejrede Jason Mo i finalen, og modtager $371.498 for sejren i eventen, der er årets dyreste heads up-event. Sejren markerer samtidig Brian Hastings’ første WSOP-bracelet.

Men det var ikke pengene, som Brian Hastings var mest begejstret for i minutterne efter sin sejr over Jason Mo.

“Jeg har haft meget større resultater online end dette. Men der er kun et guldarmbånd, og det betyder mere for mig end penge,” siger Brian Hastings til WSOP.com.

152 spillere stillede til start i den store heads up. I første runde trak Hastings et såkaldt ‘BYE’ – en walkover – så Hastings kunne ‘nøjes’ med at vinde syv heads up-dyster i træk, før guldet var i hus.

Sådan sluttede det:

1. Brian Hastings $371.498

2. Jason Mo $229.722

3. Brock Parker $130.606

4. Tommy Chen $130.606