Phil Ivey øjner nyt WSOP-finalebord
Bare 17 spillere resterer i Event 17 – $10.000 Pot-Limit Hold’em – og der er fortsat fire særdeles spændende navne med i opløbet om et WSOP-bracelet og den saftige førstepræmie på $446.000.
Phil Ivey er en øjeblikkelig nummer 11 på leaderboardet. 180.000 chips har Phil Ivey, der tidligere i serien har spillet sig frem til et finalebord. De 180.000 chips placerer Ivey et godt stykke under average, der lyder på 316.000 chips. Og med blinds, der starter på 6.000/12.000 skal Ivey have noget til at ske, hvis bracelet nummer ni skal i hus.
Det andet spændende navn, der fortsat er med i kampen, er Shaun Deeb. Manden, der ganske enkelt sprængte banken i løbet af PokerStars SCOOP-serie. Fire sejre nåede Deep op på. Sickness.
Antonio Esfandiari og David Benyamine er også fortsat ‘in the hunt’, men især David Benyamine er med bare 117.000 en alvorligt presset mand.
Chipleader er Manuel Levand, der med 961.000 har slået et gevaldigt hul ned til nummer to, Steve Landfish, der har 599.000 brikker at rykke rundt med.