Mickey Petersen: – Jeg opgiver nok en smule EV ved at spille WSOP
23 Events er allerede færdigspillet ved dette års World Series of Poker, hvilket betyder, at vi er næsten halvvejs igennem turneringserien.
Mickey Petersen har spillet stort set samtlige NL Hold’em-events siden han landede i Las Vegas den 1. juni.
Vi bad den danske turneringsmaskine gøre status over årets WSOP og sin egen indsats indtil videre:
”Altså mange af eventsne er faldet væsentligt i deltagerantal, hvilket er ærgerligt, men ikke til et punkt, hvor de fleste felter ikke stadigvæk er ret bløde. Det kommer også an på hvilken turneringer man spiller, det siger sig selv at en Full Ring $1.000-turnering på en lørdag altså er meget blødere end en $3.000 6-max turnering på en mandag.”
”De fleste turneringer har efter min mening stadigvæk rigtig god value for mig selv, efter min mening, men når det så er sagt er WSOP ret overvurderet valuemæssigt (ifht at grinde online). Og jeg tror stadigvæk at 60-70% af de folk som rejser hertil for at grinde hele sommeren ville have en langt højere expected value ved at blive siddende hjemme foran skærmen i stedet for.”
Ville der også være mere værdi i det for dig at sidde hjemme foran skærmen?
”Det er nok ret tæt om der ville være mere værdi i det for mig eller ej. Det er klart, at hvis man kan få $5.000 i buy-ins online på en hverdag og man kun kan spille en enkelt live turnering til $1.500, så skal ens ROI være meget høj før det kan betale sig. Men når det så er sagt så er det også meget rart at have en pause fra onlinepokeren, og WSOP er ligeså meget ferie og har et meget unikt “summercamp” feel fordi man hele tiden støder ind i så mange venner, som man kun har muligheden for at se et par gange om året. Så ja opgiver nok en smule i EV, men det gør mig ikke så meget.”
Og dit eget spil?
”Jeg er selv rigtig tilfreds med hvordan mit eget spil har været indtil videre (selvom det kun er blevet til et enkelt mini-cash ud af 7-8 turneringer). Jeg har været på et ret stort downswing siden EPT’en og på en måde har det faktisk været meget sundt for mig. Jeg har arbejdet mere med mit spil i de sidste par måneder end jeg nogensinde har gjort før jeg og føler virkeligt jeg har forbedret mig væsentligt. Desværre reflekterer det sig overhoved ikke i mine resultater endnu, men er meget glad for min egen indsats indtil videre.”