De tunge drenge øjner skillingerne i $10k H.O.R.S.E.
28 spillere resterer i World Series Of Poker Event 32 $10.000 H.O.R.S.E., og naturligvis er de sidste 28 spillere en sand perlerække af pokerens helt tunge drenge inden for mixed game-kategorien.
Der er penge til de første 24 i turneringen, hvor vinderen scorer $451.577.
I skrivende stund er det David Bach, der fører feltet an – komfortabelt endda. Med 560.000 chips har han spillet sig til en gigantisk føring – Scott Clements har 300.000 chips på andenpladsen.
Og det er dårlige nyheder for H.O.R.S.E.-feltet, at David Bach i den grad er gået i udbrud. Bach ved nemlig, hvordan man lukker og slukker en stor H.O.R.S.E.-turnering. Amerikaneren vandt $50.000 H.O.R.S.E. tilbage i 2009.
Men der er – naturligvis – andre tunge drenge med i feltet:
Eugene Katchalov indtager en øjeblikkelig 3. plads, Ralph Perry er nummer 5, Phil Ivey er nummer 9, John Monette er nummer 11, ElkY er nummer 14 og Phil Hellmuth er nummer 15.
Det bliver svært at finde et soft spot på finalebordet i WSOP Event 32.