10 mand tilbage i Partouche – one to go
Vi er nået til finalebords-boblen i Partouche Poker Tour, og udsigterne til et dansk finalebord er intet mindre end fremragende. Mads Wissing ligger lige nu nummer seks med 1.825 millioner chips, men den rigtigt gode nyhed er, at franske Laurent Francois Petit er hyper-shortstacked med bare 250.000 chips. Og da ni mand går til finalebordet, kan det nærmest ikke se bedre ud for Mads Wissing.
Chipleader i turneringen er Alexandre Coussy, der med 2.529 millioner chips kun er små 700.000 chips foran Mads Wissing.
Vi holder naturligvis øje med udviklingen og bringer nyt lige så snart finalebordet er fundet.
Det spiller de om:
1. €1.000.000
2. €600.000
3. €379.760
4. €300.000
5. €230.000
6. €190.000
7. €160.000
8. €130.000
9. €100.000
10-12. €70.000
13-15. €45.000