LIVE: Eastgate presset med fem mand tilbage
LAS VEGAS
Fra et fuldstændig forrygende One Drop-show og direkte videre til en dansker på et WSOP-finalebord. Det er World Series Of Poker, når det er allerbedst. Og når danskeren på finalebordet i øvrigt er tidligere verdensmester, er det hele bare ekstra sexet.
Fem mand resterer i Event 56, $1.500 No Limit Hold’em, og Peter Eastgate sidder der endnu. Det er den gode nyhed. Men han er lige nu sidst på leaderboardet – og det er så i sagens natur den dårlige nyhed. Betfair-pro’en sidder med cirka 1,2 millioner chips, hvilket udgør omtrent 22 big blinds. Til sammenligning har chipleaderen Eliyahu ‘Gammelfar’ Levy omkring 4.800.000 chips.
Så Eastgate er med andre ord på ingen måde ‘out of it’. En enkelt dobling og han er igen i fin form.
Peter virkede længe til at have rigtigt godt styr på finalebordet, men her i løbet af de sidste par timer er tingene ikke helt gået Peters vej.
En af de hænder, der for få øjeblikke siden ikke gik Peters vej, var denne her sag:
Chipleader Levy raiser til 105.000 fra under the gun og Peter Eastgate forsvarer sin big blind.
Eastgate checker, Levy skyder 150.000 og Eastgate caller.
Check, check.
Eastgate checker, Levy better 200.000 og sender Peter Eastgate en tur i tanken.
Men det ender med et fold.
Næste mand ude af turneringen indkasserer $153.000.