Sidste level i gang af Dag 1B: Theo busto, Raffay i knæ, Eastgate fint med

LAS VEGAS

Lige præcis nu resterer en time og 20 minutter af dag 1B her på Rio-hotellet.

Theo er desværre ude af turneringen. Vi så godt, at han var blevet short – ned til cirka 10.000 – men missede det, da han bustede. Han leverer selv en forklaring på sin twitter:

“Busted. Went down to 20K and from there I decided to play 2 pairs really bad vs a straight,” skriver Theo.

Og der er andet dansk brok. Jens Hansen er også bust, mens Stefan Raffay med cirka 9.000 chips er helt i knæ.

“Jeg har sgu haft meget gode hænder i dag – problemet er bare, at de har været næstbedst,” siger Stefan, der i øvrigt sidder ved siden af David ‘The Dragon’ Pham til SLOWPLAY.dk.

Og så må det ellers også være nok om danske problemer.

Peter Eastgate er med cirka 55.000 chips pænt med.

Daniel Smits Bertelsen sidder med cirka det samme.

Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen varmer hele 70.000 foran sig.

Den stakede Jaroslav Tjepan er røget fra hele 75.000 ned til cirka 35.000 på et par store tabte hænder.

Christian ‘Tox’ Togsverd er blevet rykket væk fra Peter Eastgate-bordet og er simpelthen forsvundet i vrimlen lige nu, men han skulle være med endnu – sådan lød seneste melding i hvert fald.

Daniel Negreanu ser ud som om, at han er helt med fremme her på dag 1B. Han sidder med i omegnen af 125.000 chips.