Morten Ahrensbach: Mads Andersen er skarp!

LAS VEGAS

Morten Ahrensbach – en af Gus’ sidste to heste – har på forrygende vis klaret sig frem til pengene i World Series Of Poker Main Event. Kæmpe tillykke til supersympatiske Morten herfra.

Dagen i dag er imidlertid ikke forløbet præcist efter Gordon Ramsays opskrift for Morten. Han startede dagen i 427.000, og nu hedder den så cirka 300.000. Morten Ahrensbach startede dagen – og sidder endnu – til bords med forhåndsfavoritten i det hele: Mads Andersen. Og Mads Andersen, der er en af de få danske spillere, der altid har været en sjuft, virker til at imponere Morten Ahrensbach.

“Han spiller godt. Han er aggressiv og spiller mange potter. Han klarer sig rigtigt godt,” siger Morten anerkendende.

Mads Andersen selv vil hellere bruge pausen efter bobbel-spillet på at gøre sig nogle af de observationer, der er med til at gøre ham til en meget sjov mand. Det er utroligt svært at beskrive hvorfor Andersen egentlig er så sjov, så vi hellere bare citere hans observation – så må dem, der kan høre hans karakteristiske stemme for sig prøve at forestille sig scenariet:

“Hvis Theo og Piraten (Martin Nielsen, red.) ryger ud i en boksekamp tror jeg nok, at Theo skal passe på. Har du set hvor lange arme Piraten har?,” spørger Mads mens han ligesom strækker sine arme ud for at illustrere helt præcist hvor lange de er.

Baronen samstemmer:

“Jeg tror sgu jeg bliver nødt til at stikke ud på en knockout-sejr til Piraten.”