Lasse Sørensen i knæ: Der skal dobles!

LAS VEGAS – EKSKLUSIVT FOR SLOWPLAY.DK

Dag 5s første level er afviklet, og vi har dårlige nyheder.

Lasse Sørensen, der har set så utroligt skarp ud igennem hele turneringen, er faldet fra 808.000 til 360.000 chips. Og 360.000 er tæt på at være decideret shortstacked. Average i turneringen hedder netop nu 860.000 chips.

“Det er ikke godt. Jeg har tabt næsten alle små og mellem potter indtil videre. Her kort før pausen var jeg ude og 4-bette Vanessa Selbst fra big blind med dame-ni, men der gik nok omkring fem sekunder, før han annoncerede all in,” fortæller Lasse Sørensen til SLOWPLAY.dk.

Og han er i øvrigt imponeret af Vanessa Selbst.

“Hun er rigtigt skrap, ingen tvivl om det. Men i denne situation er jeg så også 100 procent sikker på, at hun har ‘the goods’. Det er også nødvendigt nogle gange. Jeg har ikke set de gode kort i dag, og selv om jeg gerne vil ud og spille mod dem, så har man brug for de gode kort en gang i mellem. Det har alle,” siger Lasse Sørensen, der har opskriften klar for de næste par levels:

“Der skal dobles op – så er jeg med igen.”

Den plan støtter vi.