‘The Micros’ måske på vej tilbage

Kom nu i gang! Bare et afsnit mere! ‘The Micros’ er noget af det absolut sjoveste, skarpeste og mest velgennemtænkte humor, der nogensinde har ramt pokerverdenen. Nu kunne en hel del tyde på, at den enormt populære animerede serie er på vej tilbage. I hvert fald er produktionen tilsyneladende oppe at køre, da produceren på ‘The Micros’, John Wray, netop har offentliggjort en film, der bygger på præcis samme type animation.

Og hvis de alligevel har samlet det gamle hold igen, så kan de sgu da lige så godt smække et afsnit mere sammen. Det er godt nok velkendt, at TV-serier skal huske at stoppe mens legen er god, men fem afsnit er vel lige i underkanten. Godt nok kom der også diverse ‘specials’, men under alle omstædigheder kan serien godt tåle fem afsnit mere. Den nyligt uploadede kortfilm kunne måske være et tegn på, at serien var på vej tilbage. Det håber vi i hvert fald.

Den nye John Wray-film kan ses her:

httpvh://youtu.be/P9o3L1xBQkk

I skal naturligvis heller ikke snydes for et lille gensyn med ‘The Micros’, selv om de fleste pokerinteresserede vel efterhånden har set det både forfra og bagfra.

httpvh://youtu.be/YN2260WELCw