Monstergrinder krydser igen $3 mio. i gevinster

Den irske onlinechef, “EireAbu”, har haft et monster år ved den virtuelle filt. I går kom han igen over $3 mio. i profit alene for 2012. Det betyder, at han allerede nu er langt forbi den overligger, som Ilari ‘Ziigmund’ Sahamies satte sidste år, hvor finnen var den største vinder med $2.183.000.

Anonyme “EireAbu” krydsede allerede i sidste uge den lille milepæl, som man vel godt kan kalde $3 mio. Efterfølgende gik det dog en anelse skævt, men de seneste dage er han altså igen kommet på ret kurs. Helt præcist $154.000 hev han hjem i går, som placerer hans overskud for året på imponerende $3,3 af de heeelt lange. Langt størsteparten af gårsdagens gevinst kom i hus, efter en timelang dyst med Rui ‘PepperoniF’ Cao, hvor “EireAbu” franarrede franskmanden for $90.000.

Endnu mere imponerende er det, at “EireAbu” tilsyneladende aldrig spiller højere end $50/$100 og kun én gang har spillet en pot på over $100k. De fleste pokerspillere med ‘swings’ i samme klasse som “EireAbu”, befinder sig normalt på nettets absolut højeste takster. Der har den irske pokerchef altså ikke lyst til at prøve lykken.