vmnielsen: – Følte jeg havde klart mest rutine på finalebordet
Martin ‘vmnielsen’ Nielsen – også kendt som Piraten – spillede sig i nat frem til finalebordet i Sunday Warm Up på PokerStars. Endestationen blev en fjerdeplads til $33.844, da han i den afgørende hånd kaldte et all in fra small blind, og hans konge-dame ikke formåede at overvinde es-ni.
Læs også: Piraten tog fjerdeplads i Sunday Warm Up
Han fortæller til pnn.dk, at lidt OL-kiggeri på siden var med til at opretholde en noget tightere spillestil, end han normalt lægger for dagen.
“Jeg late-regger og er short stack hele rejsen, tit helt nede omkring 1/4 af avg, men sidder og ser OL og spiller bare når jeg har noget. Sådan er det faktisk helt til vi er ca. 30 tilbage, HVER gang jeg kommer op på avg bluffer jeg store dele af stacken væk.”
“Med omkring 30-50 tilbage begynder jeg at spille mere tilbage, får bygget lidt mere stack. Jeg vinder to gode pots med omkring de 30 tilbage, først skubber en smallstack a6 og jeg kalder med a10 i bb,kort efter får jeg jj og kommer allin i 1.5mio pot mod 1010, og så ligger jeg pludselig nr 2.”
“Fra 30 til de sidste ni går det ret nemt for mig. Jeg er konstant godt med, men sidder egentlig ret stramt i forhold til hvad jeg plejer. Det koster lidt at sidde SÅ stramt med de blinds og jeg ryger fra top 3 til midten af feltet med ni tilbage.”
“Jeg tænker aldrig på at trykke på “deal-knappen”, men er heller aldrig rigtig tæt på at vinde. Jeg føler jeg har klart mest rutine på finale bordet, og tror på den, men det bliver noget allin spil og coinflip meget af det med 4-6 tilbage.”
Det var standard at kalde med konge-dame i den sidste hånd?
“Det mener jeg, da small blind med hans 20 mio. skubber alle hænder imod mig i det spot. Han har allerede åbnet 20 pots i streg inden da. Han var jo min lille hemmelige glade giver på finale bordet.Han åbner alt og jeg skubber alle esser fra vi er 7 til 5 tilbage og jeg holder fat i min stack på den måde, da han insta-folder hver gang.”
Er man skuffet eller glad over sådan en fjerdeplads?
“Jeg er fint tilfreds, tror jeg er ved at være immun overfor badbeats og dybe runs, som ikke går hele vejen.”