Morten Lihn Christensen klar til EPT Barcelona
EPT Barcelona ligger blot lidt over en uge ude i fremtiden og byder efter sammenlægningen med ‘Estrellas Poker Tour’ op med et kæmpe turneringsprogram på 47 turneringer fordelt over 11 dage.
PokerStars forventer 300 onlinequalifiers til Main Event, og tre af pladserne blev i nat sikret af danske spillere.
WPT Wien vinderen, Morten ‘Skipper-Dawn’ Lihn Christensen, tog sig af den ene, mens de to andre gik til henholdsvis Christian ‘Frimærket’ Grundtvig og spilleren ‘ostergaard’.
Læs også: Baronen melder sig klar til EPT Barcelona: – Skal ned og holde Ravnsbæk i ørerne!
Dermed er vi som minimum sikret otte danskere i hovedturneringen, eftersom Claus Vallø, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen, Jannick Wrang, Simon Ravnsbæk og Theo Jørgensen tidligere overfor pnn.dk har meldt ud, at de drager til den catalanske hovedstad for at jagte guld og hæder.
Det store program i Barcelona omfatter både et €10.000 Heads-Up Championship, en €10.000 8-handed No Limit Hold’em samt en Super High Roller, hvor buy-in bliver på €50.000. Theo Jørgensen og Simon Ravnbæk spiller begge Super High Roller-turneringen.
Læs også: Ravnsbæk har solgt procenter for €35.000