Theo satte igen Ziigmund & co på plads
Theo har den seneste uge været så flyvende, at han må være i konstant, overhængende fare for at gå i kredsløb om månen. Igen i går dryssede ‘Sølvræven fra Greve’ stjernestøv udover highstakesbordene på PokerStars, da han satte sig til rette på mega-taksten $200/$400.
Modstanderne var ellers ikke hvem som helst, for Theo satte sig i et tremands-sjak, hvor de to andre pladser var besat af Ilari ‘Ziigmund’ Sahamies og Ronny ’1-ronny3′ Kaiser. Alligevel hev den danske Omaha-haj cirka $40.000 hjem.
Da han samtidig rensede af i lige linje på $50/$100, så endte Theos mandag med et overskud på $104.530, og det betyder faktisk, at hans overskud for de seneste syv dage nu runder $500.000. Det svarer til lidt over tre millioner kroner.
Læs også: Theo indrømmer: – Nærmest doping
Screenshot fra highstakesdb.com: Theos gevinster for de seneste to dage ($60.000 og $104.530) er endnu ikke påført grafen.