Rettenmeier gjorde det!
Cirka 43 år efter at Neil Armstrong som den første mand satte sin fod på månen, kan vi nu også præsentere det første menneske i historien til at vinde to WPT-turneringer i træk.
Marvin ‘Mad Marvin’ Rettenmeier sikrede sig i går titlen i ved WPT Cypern, og da han samtidig vandt WPT Championship i maj måned, så præsterede han som den første nogensinde en vaskeægte back-to-back-sejr i WPT-regi.
Og at den tyske pro kørte modstanderne over på finalebordet er en mild underdrivelse, for han sendte egenhændigt samtlige sine modstandere på porten.
Den sidste, der fik sparket var Artur Voskanyan, som fik den blandede fornøjelse at være Rettenmeiers HU-modstander bevæbnet med blot 1.070.000 chips mod tyskerens 9.870.000. To hænder varede HU-dysten, så havnede de to spillere all in, og her formåede Rettenmeiers knægt-ni suited, at ramme sig ud af problemerne mod Voskanyans es-ti.
Sådan endte det
- 1. Marvin Rettenmaier $287,784
- 2. Artur Voskanyan $184,020
- 3. Ran Azor $118,360
- 4. Victor Paraschiv $87, 610
- 5. Joseph El Khoury $65,770
- 6. Kiryl Radzivonau $52,590