233 hold klar til Hold DM på Danske Spil
Imponerende 233 hold er klar til Hold DM, hvor der nu er lukket for yderligere tilmeldinger.
Og med så mange hold bør det være en helt åben affære hvilket hold, der løber med den lækre førstepræmie:
Den store Danske Spil Poker pakke: 1 buy in til WPT København main event (værdi ca. 27.000 kroner), 1 buy in til WPT Vejle (værdi ca. 12.220 kroner), 1 DM buy in (værdi ca 16.500 kroner) 1 valgfrit side event buy in (værdi 5.500 kroner). Værdi i alt ca. 61.220.
Problemet er bare, at det lige præcis ikke er en helt åben affære – Team SLOWPLAY ved Jens Mogensen, Sune Holst, Johannes Nord Jørgensen og dansk pokers svar på speedsnakkeren Kim Schumacher, Rune Vestermark, er jo tilmeldt, og det ser mildt sagt lovende ud for Team SLOWPLAY. Det er vel reelt kun holdets svage led, Sune Holst, der kan forhindre en samlet top 3 placering.
Reglerne i DM for hold:
Et hold består af fire deltagere. Hver deltager skal spille fire turneringer i løbet af fire uger. Turneringerne koster $2 – altså i alt $8 for alle fire turneringer. Spiller 1 spiller hver mandag, spiller 2 spiller hver tirsdag, spiller 3 spiller hver onsdag og spiller 4 spiller hver torsdag i perioden. Den første turnering spilles mandag den 27. august og den sidste turnering i den indledende runde spilles torsdag den 20. september.
De bedste 10 hold går videre til semifinalerne, der spilles 1.-11. oktober. Finalen, der kommer til at bestå af fire hold, spilles sidst i oktober.